klokke·løgle
klokke·mand| klokke·løgle | klokke·mand |
subst.
[< Ìklokke 2, ´mager x; spredt afhjemlet]
= (ufaglært) urmager; tog sig vist kun af stueure. di gamèl ¡klå§kªmå©èrè po må(r)s lawè bårn¡hålmèrè å sål· ¨ nu· å¶ æm bow· i ¡nyj¶kjøbèng å nu· roj¶èn åm¶ po æ ø¿, å dæ wa dæm·, dæ lawè fli·(r) hunèr klå§kèr ¨ de æ øw¶è tåw¶ hunèr o¶r sijèn, di be¡gyn· = de gamle klokkemagere på Mors lavede bornholmere og solgte; nogle af dem boede i Nykøbing og nogle rundt om på øen, og der var dem (dvs. nogle), der lavede flere hundrede klokker; det er over 200 år siden, de begyndte. Skyum.Mors.I.217. "Klokmaggerne" vare gjærne jævne Landsbyfolk, der, udelukkende ved at gjøre ældre Stueuhre i Stand og forfærdige nye ¨ tjente det nødvendige Livsophold. Mols (JySaml.3Rk.I.99). Omrejsende Urmagere, Klokmagere, søgte ogsaa til Klitten (dvs. Holmslands klit) for at rense Folks Ure (jf. klokke 2.3). PPedersen.KF.106.
| klokke·løgle | klokke·mand |
| Sidens top | |