subst.
[< Ìklokke 2, løgle x; spor. i MØJy og Sønderjy; syn.: klokke·nøgle]
= urnøgle. ¡klå§kªlø©¶èl (=) Nøgle til at trække Stueur op med. $Vodder.
klokke·lyng
klokke·magerklokke·lyngklokke·magerklokke·lyngklokke·mager