klokke·magerklokken´¡otte

klokke·mand

subst.

 Næste betydning

1) = mand, som kan reparere ure [< Ìklokke 2; syn.: klokke·mager] Vi ska ha e ¡Klåkmand ¡te å sysèl vå ¡Klå·k = Vi skal have Klokkemanden (den ufaglærte) til at bringe Klokken i Orden (jf. sysle x). *HostrupD.II.4.97. Er der noget i Vejen med Uret (dvs. stueuret), sender vi Bud til Urmageren _ i gamle Dage maatte det vente til klokmañèn, som gik po omgong (= på omgang, dvs. rundt til husstandene), kom tilstede. *MØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = person, som (går rundt og) ringer med klokke for at bekendtgøre noget [< Ìklokke 1.1; Fanø, desuden TønderH] Æ Klokmand klingret me hans Klok ¨ Han rovt ¨ om Fisk ve’ Haen o andt for Dawr, som Sind telyest han Awsion = klokkemanden klingrede med sin klokke, han råbte om fisk ved havnen og andet til morgenmad (jf. davre); nogle gange tillyste han auktion. FanøUgebl. 15/5 1937. hun sku ud o vor Kød te, de brøjt de den Gaang, hun vor Klokkemand o æ Øj = hun skulle ud at »vare kød til (dvs. bekendtgøre, at der var kød til salg); det brugte (dvs. gjorde) de, dengang hun var klokkemand på øen. FanøUgebl. 7/11 1908. I Højer havde man è ¡klåkªmajn¶ (= klokkemanden). Han gik i min barndom rundt og annoncerede, hvis der ville blive lukket for vand eller strøm i perioder med reparation. TønderH.

 Forrige betydning

3) = mand, der har ur med på fiskerbåd. Klokkemanden var den, der holdt Uhr, Baadens "Kronometer"; hans Honorar herfor var ¨ 1´2 af de største Hvillinger, der fangedes (jf. klokke·hvilling). *FanøUgebl. 16/4 1898.

klokke·magerklokken´¡otte
Sidens top