klinkningklinte

klint

subst. _ med sideformerne klit, klitte. _ (nt/ñt K 4.5:) klent/klen¶t (K 1.2) MØJy, SDjurs; kleñt $Vodder, KærH (Sønderjy); kliñt $Bov; klet, klæt Samsø, Djurs; klet $Tolstrup; kle§t $Havbro; klɧt Mors (JLund.Mors.74). _ genus: fk. alm.; mask. Samsø (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; kleñ§t $Ål; kliñ§t $Darum; Ákliñ·t VisH (Sønderjy´S).

[mht. sideformerne jf. vestnordisk klettr (DStedn.XXI.39), anvendt bl.a. som 2.sms.led i stedn. (jf. ODS. I. Klit): Skarreklit (VHanH), Feggeklit, Hanklit (MorsNH), desuden Høje Klit (Samsø, betydning 1 ndf.)]

 Næste betydning

1) = skrænt, stejl bakke mv. [Samsø, spredt på Djurs, spor. (og især i yngre kilder) i Vends, på Mors, i Him, MØJy, SVJy´S og Sønderjy´S] Kletter (=) stejle Brinker og Bakker. Schade.88. Klætti (=) Klinten ved Havet. SSamsø. (i stedn.:) Høv Klet (=) Høieklint ved Maarup Havn (i NordbySg). NSamsø. \ (hertil:) æ kliñ§t ¨ et marknavn, (marken) ligger nedenfor en forholdsvis høj skrænt. *$Darum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = klit. ¡u·Û i a ¡kleñ§t = ude i klinterne (dvs. klitterne). *$Ål. \ (hertil:) klint·skifte = jordstykke i klit [< skifte x] ¡væ·è ¡hå·Û èn ¡stu¶è støk ¡kleñ§tªskywt = hver (mand) havde et stort stykke klintskifte (dvs. skifte i klitterne). *$Ål.

 Forrige betydning

3) = område i el. uden for marsk; forland [spor. i SVJy´S og VSønJy´N] "Klint" (=) Marsk, der dannes udenfor Stranden, det ligger tør i Ebbetid og ståer under Vand i Flodtid. HvidingH. Duggen kunde være af (dvs. forsvundet fra) Græsset, naar hun kom ud paa Klinten, som Forlandet kaldtes. NMCarls.VestslesvS.29.

klinkningklinte
Sidens top