klint
klinte·blomst| klint | klinte·blomst |
subst. _ med sideformerne klit, klitte. _ (nt/ñt K 4.5; længde´ og stødforhold K 1.5, K 1.6:) kleñt/kleñ§t/kleñ·t HardsÌ (dog kun spor. i ´NØ), SydjyÇ, Sønderjy´VÈ; kliñt Sønderjy´Ø¢ og ´S; (K 1.4:) klet/kle§t NJy£, NVJy, NØJy, MVJy´NØÀ, MØJyÎ, Djurs{, Bjerre}; overalt i områderne med sideform også yngre, rigsmålspåvirkede former med ´nt _ plur.: u.end. spredt afhjemlet; ´er (K 6.2) spor. afhjemlet.
\ Ìvsa. kliñ§t; Çspor. også kliñ§t; også kle§t NørvangH (Thors.NL.77); Èdog kleñ·t $Rømø; dog kliñ·t $Hostrup, $Aventoft; dog kliñt $Løgumkloster; ¢vsa. Ákliñ·t $Als; £dog klÉt $Børglum, Vends (AEsp.VO.); dog klæt $Læsø; Àvsa. yngre kleñ§t $Vroue; Îdog klæt $Skannerup; også *klÉt VLisbjergH (F.), VoerH (F.); {dog klæt $Voldby, $Anholt, $SSamsø (og spor. i øvrige NDjurs og SDjurs); }også *kleht (FF.1893´94.76); dog kliñt $Bjerre.
[sideformerne formentlig < vestnordisk klettr (ligesom »klint, jf. ODS. II. Klit)]
= (planten) klinte, især kendt som ukrudt i kornmark; jf. JLange.ODP.I.40. (der er) ¡møj¶ ¡klæt i ¡hwe·èri = meget klinte i hveden. SSams. kliñt (var) et slemt ¨ Ukrudt. Dem (dvs. planterne) skulde vi altid som Børn gå forsigtigt i Kornet og rykke op. $Felsted. (især om frøene:) Man kunde aldrig skille Klinten helt fra Kornet, hvad enten det nu var Rug eller Hvede, og hvad enten man brugte »Sold (dvs. stor si) eller de gammeldags Rensemaskiner til Rensning. MØJy. Kornet blev ¨ kun slet renset. Dog Ukrudtet fyldte ogsaa, som det hedder i Rimet: Hejr u Klint æ bejer ind int (= hejre og klinte er bedre end intet, jf. Çhejre). SVJy. da a wa dr浶 wa æ ¡row·ªmar§kèr gja·n ¡øwerbeªskit mæ kle§t, mæn no ka vi jo ræns æ frø¿ fræ¿ så dæn ær ve¶ å væ sje¬èn = da jeg var dreng, var rugmarkerne gerne overbeskidt med (dvs. fulde af) klinte; men nu kan vi jo rense frøene fra (i udsæden), så den er ved at være sjælden. $Vroue. Nå dæ æ Klin·t i æ Hve·r blyw æ Mæl mørk = når der er klinte i hveden, bliver melet mørkt. HaderslevH. klÉt ¨ gav brødet afsmag og aflugt, og man kunne få læt ly¶w (= let liv, dvs. tynd mave), hvis der var meget klinte i brødet. AEsp.VO.II.158+IV.359. rugbrødet (et sted) var næsten sort af klinte. Det var vores ikke hjemme. ØH.1958.29. det gjorde ingen forskel, om den (dvs. brændevinen) var fremstillet af rent eller urent Korn; man holdt endogsaa for, at "Klitten" (= klinten) var bedre end ren Rug til Brændevinsbrænding. PChristensen.Voergaard.180. (særlig anvendelse:) Frøene af ¨ ¡klet blev tørret og malet i Møllen; dette brugtes i Vand til at woÏk ¡huèsèr ªi¿, dvs. »valke Hoser (= strømper) i. $NSamsø. _ (i talemåder og remser, ofte nævnt sammen med andre hyppige ukrudtsplanter i kornet, fx:) Hejr og Klit er bejr end it = hejre og klinte er bedre end intet (se forklaring i citat ovf.). Djurs (DF.III.121). Hejre og Klinte gør e Bunde inte, men Rasle og Køs gør e Bunde brødløs = hejre og klinte gør bonden intet (dvs. skader ham ikke), men »rassel og »kys (dvs. planterne »skjaller og kornblomst mv.) gør bonden brødløs. Kok.Ordspr.111. Rås (»Skjaller) o Kås (værdiløs Græsart), det er sølle Ståds, men Klent og Hejr er ett møj bejr = »ras og »kars det er sølle stads, men klinte og hejre er ikke meget bedre. AarbHards.1930.145. Kle¶t aa Hejer ¨ di ka æ Bu·en hans Ku¶r fobæjer = klinte og hejre de kan bonden hans korn forbedre (dvs. forbedre kornet for ham). Mors.Sang.96. Hejer aa Klit kaa Buenen nit¶ (nytte); men Kehs aa Skraahd gjø Buenen Skaahd = hejre og klinte kan bonden nytte; men »kys og »skrade (dvs. kornblomst hhv. »skjaller) gør bonden skade. Mols (JySaml.3Rk.I.93). \ (også:) om andre (ukrudts)planter, fx trævlekrone (*Thy; JLange.ODP.I.914); (rød) kornblomst (spor. i Vends og Hards); vist også om valmuer i hvedemark (spor. i MØJy).
| klint | klinte·blomst |
| Sidens top | |