klinke·æg
klint| klinke·æg | klint |
subst. _ (»´ing:) kle÷µkneµ/kleµ·kneµ/kleµ§kneµ/kleµkneµ (K 1.5, K 1.6). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = sted, hvor en ting er repareret med en klinke el. »klinkenagle [< Àklinke 1; spor. i Nørrejy] kleµ§knèµ ¨ på et jærnbånd (el.) et stykke pottetøj, hvor to stykker er forbundne med en klinkenagle. $Darum. dæçj er goen i støtjer i klingningi = den er gået i stykker i klinkningen (dvs. det klinkede sted). AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = mængde af ting, der skal repareres med klinker [< Àklinke 1] en stor kleµ·kneµ = en hel Del, der skal klinkes. *MorsNH.
3) vedr. klinkbygning af båd [< Àklinke 2] kleµ·knèµ = zinksøm til båd. *HundborgH (Thy).
| klinke·æg | klint |
| Sidens top | |