Çklinker

klinke·sten

klinker·brændt

adj.

[< Çklinker]

(om mursten) = hårdtbrændt. I klenkerbræn¶tj sti¶n er så kleng¶er itj´e (= en klinkerbrændt sten er så klinger i det), dvs. har en »klinger lyd (dvs. klingrende lyd; jf. Ìklink). *AEsp.VO.IV.358f.

Çklinker	klinke·sten
Sidens top