Se også Ìklinker (subst.)
subst. _ kleµkèr _ genus: mask. _ plur.: ´è (K 6.4).
[syn.: Èklinke 1, klinke·sten]
= hårdtbrændt mursten. *AEsp.VO.IV.358.
Ìklinker
klinker·brændtÌklinkerklinker·brændtÌklinkerklinker·brændt