klinkepungs·penge
Çklinker| klinkepungs·penge | Çklinker |
Se også Çklinker (subst.)
subst. _ (´er K 6.2:) kle(·)µkèr Vends; kleµ·kèr $Agger, $Erslev, $Løgumkloster; kleµkè $Hundslund. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Àklinke 1; spor. afhjemlet; syn.: klinke·mand]
= person, der reparerer lertøj, porcelæn mv. ved at »klinke det. Omrejsende ¨ Blikkenslagere og Klinkere ¨ søgte ogsaa til Klitten (dvs. Holmslands klit) ¨ Klinkernes Redskaber bestod kun af et meget enkelt »Drilbor og en Knibtang og deres Materiale af et Stykke Staaltraad og lidt Kit. Med disse Ting samlede de itugaaede Fade, Tallerkener og Skaale. PPedersen.KF.106. de waa aalti æ Klenker o æ Kuen, _ di fuldest aaldti ad ¨ nær di giek fraa Hus te Hus o klenket Faaed o Skoller = det var altid klinkeren og konen; de fulgtes altid ad, når de gik fra hus til hus og klinkede fade og skåle. Frifelt&Kragelund.TT.93. (som personnavn, i bogtitel:) Niels Klinker som Ægtemand, Kriger og Politiker. Thise.NKÆ.1.
| klinkepungs·penge | Çklinker |
| Sidens top | |