klinke·kugle
klinke·nagle| klinke·kugle | klinke·nagle |
subst. _ med sideformen klink·mand.
[< Àklinke 1.1; spor. i Nordjy´S, Midtjy, Sydjy og Sønderjy; syn.: Ìklinker]
= mand, der klinker lertøj, porcelæn mv.; jf. klinke·kone. Klinkmanden (gik) i min Barndom _ for ca. 70 Aar siden _ i Vintertiden ¨ omkring i den nærmeste Omegn og klinkede Lertøj og Fajance, Fade, Tallerkener (og lign.). Med nogle simple Redskaber, et Bor, Staaltraadsbøjler og Kit, føjede han Stykkerne sammen, saa de atter blev brugelige. ØH.1947.148.
| klinke·kugle | klinke·nagle |
| Sidens top | |