klinke·mand
klinke·pind| klinke·mand | klinke·pind |
subst. _ med sideformen klink·nagle.
[< Çklinke; spor. i Nørrejy; syn.: nitte x]
= nagle af tilpasset størrelse, brugt ved forskellige typer klinkning, fx ved bygning af båd (jf. klink·bygget), ved reparation af porcelæn mv. og ved påsætning af skaft på redskab (jf. Àklinke 1´2). kleµ·knaw·l = et søm eller en nagle, hvorpå der gøres et hoved på spidsen (så sømmet el. naglen får hoved på begge sider af det, det el. den er banket igennem). $Agger. (en) klenknawl (bruges) ved fastgørelse af spadens »dølle (dvs. jernmuffe el. lign.) til skaftet. AEsp.VO.II.158. \ (også) = metalkrampe til porcelænsklinkning mv. klenknawl (=) messing´ el. ståltrådskrampe til klinkning af porcelæn og fajance. *AEsp.VO.II.158.
| klinke·mand | klinke·pind |
| Sidens top | |