klinke·kone
klinke·mand| klinke·kone | klinke·mand |
subst. _ med sideformen klink·kugle.
[< Èklink 1 el. £klinke 2; spredt i Thy´S; syn.: marmor·kugle x]
= lille lerkugle brugt i spillet klink (jf. Èklink 1). Å spæl Klenk (= at spille klink) var en yndet leg i min barndom. Vi købte de små farvede lerkugler _ klenk´kuller hos købmanden. RefsH.
| klinke·kone | klinke·mand |
| Sidens top | |