klink·brand
klink·brændt| klink·brand | klink·brændt |
verb.
[formentlig < Ìklink 2; Sall, Hards´N og Fjends´N, spor. i NVJy og Hards´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= brænde stærkt; stå i lys lue. da han kom oven (dvs. oven for) Bakken, saa han, te (dvs. at) hans Gaard klinkbrændte. HKyrre.Fur.57. det slo’ Low’ op hér og Low’ op dér, klinkbrind’ æ Awer øwer = det slog lue op her og lue op der, (det) stod i lys lue ageren over (dvs. over hele kornmarken). Aakj.GJB.62. de ¡kleµ§kªbreñèr ¡å¬eªre· i æ kom¡fër så no ska æ dåwer snå¿r væ fær·di© = det brænder allerede stærkt i komfuret, så nu skal morgenmaden (jf. davre 1.1) snart være færdig. $Vroue. (i remse, spøgende:) De tuk te o kleµk¶breñ· / o a tuk te o skrañigreñ· = det (dvs. en påsat brand) tog til (dvs. begyndte) at brænde stærkt, og jeg tog til at grine stærkt. Hards (HPHansen.Opt.).
| klink·brand | klink·brændt |
| Sidens top | |