klink·brænde
klink·bygget| klink·brænde | klink·bygget |
adj.
[< Èklinke 1, ¢brænde 5.3; spor. i Nørrejy]
= for hårdt brændt. Klinkbræen (dvs. klinkbrændte, om) teglsten, der var blevet forbrændt i teglovnen; de kunne blive helt sorte og meget hårde. MØJy.
| klink·brænde | klink·bygget |
| Sidens top | |