klingrende
Ìklink| klingrende | Ìklink |
subst. _ udtales som »kline + ´ing. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = et lag påklinet ler [< kline 1; spor. i Nørrejy] di fek i gu¿ kli·nin = de (dvs. væggene) fik en god klining. $Voldby. æ Klineng fåller å æ Veg·, vi ska snår ha klinet o kalket = kliningen falder af væggene; vi skal snart have klinet og kalket (på ny). SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stor portion, stort læs, stor mængde (el. lign.) [< kline 2; spor. i NJy, Vestjy, på Sundeved og Als] vi hår fåt en år¶ènli kli·nèµ snø¿ i næt = vi har fået et ordentlig læs sne i nat. $Vroue. læ wòs no bòre leg no òr¶enli Klijninger æpå, å så sitj, hwant ¡de wel go¶ = lad os nu bare lægge nogle ordentlige læs (af møg) på (vognen, ved udkørsel af gødning), og så se, hvordan dét vil gå (dvs. om det ikke, som vi mener, vil blive for tungt for hestene). Vends (AEsp.GG.23). gi’ et en gue klining = (giv det) en tyk lag ¨ f.eks. af mergel el. gødning i marken. SVJy. klining, om en hel bunke af et eller andet, f.eks. regninger ¨ har et anstrøg af noget ubehageligt. Als. mod gall Bihn anbefalede Mætt en Klining Grød = mod dårlige ben anbefalede Mette en stor portion (varm) grød (i grødomslag). AarbMors.1924.18.
3) = lag tæsk, omgang prygl [< kline 5; spredt i Vends´S og Thy, spor. i øvrige Nordjy og i Midtjy´V; syn.: linning x] Haj foer i Klining, de er a wes aapaa = han får en omgang klø; det er jeg vis på. Thise.SS.153. \ (også) = slag; lussing [spor. sammesteds] mæn så ga a her rætjinåk åsse i òr¶nli Klijning å Stry·gstekken = men så (da hun stod og glanede) gav jeg hende rigtignok også et ordentlig "rap" af »strygestikken. Vends (AEsp.GG.17). \ (også:) En kli·ning = en overhaling med ord. *Holmsland.
| klingrende | Ìklink |
| Sidens top | |