klinger·benet
Ìklingre| klinger·benet | Ìklingre |
verb. _ kleµèÏ $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t
[< nedertysk klingeln; spor.i Sønderjy´S; syn.: klingre]
= ringe, klirre. Da I snakket om mæ, klingelt de for min Øer = da I snakkede om mig (mens jeg ikke var til stede), ringede det for mine ører. KærH (ØSønJy). Vinje di skuld hold op, klingelt han ah ve å la æ hamme hop en fem sejs gång i sneje takt åh æ ambolt = når de skulle holde op (med at hamre jernet i form), klinglede han (dvs. smeden) ¡af ved at lade hammeren hoppe en fem´seks gange i hurtig takt på ambolten (jf. snejdig x). SAndres.JBE.30.
| klinger·benet | Ìklingre |
| Sidens top | |