klinetÌklinge

kling·bøjtel

subst. _ med sideformen kling·byttel. _ 1.sms.led: kleµ´ alm.; kleµ·´ Hards . _ 2.sms.led: ´bøjtèl alm.; ´bø§tèl Hards; ´bytèÏ $Fjolde, sideform i Hards´SV og SVJy´V. _ genus: fk.

[< rigsmål (sideformen dog < nedertysk klingbüdel); spor. i Nordjy´S, Midtjy og Sydjy´N, desuden $Fjolde; forældet; syn.: klinge·pung]

= indsamlingspung, anbragt for enden af stang og forsynet med bjælder; i ældre tid rakt ind i kirkens stolerader for at samle almisser.

klinetÌklinge
Sidens top