kline·pige
kling·bøjtel| kline·pige | kling·bøjtel |
adj. _ udtales som ptc. af »Ìkline.
[< Ìkline 1; spredt i Nord- og Østjy, spor. i MVJy; fortrinsvis i ældre kilder]
= bestrøget med ler (om mur, væg); også (tydeliggørende) kaldt »ler·klinet. De boede i et lille, gammelt Hus med klinede Vægge og »Lyre i Taget i Stedet for Skorsten. AarbThisted.1928.404. Ukselt va de Hiele, ka a trou, faa di klihnt Vehg va ve aa fal nier = usselt var det hele, kan jeg tro (dvs. vil jeg mene), for de klinede vægge var ved at falde ned (pga. manglende vedligeholdelse). CJRLund.TN.25. o æ ¡östèrªsi· wa dær åsè nåwè kli·nt taw¶l, som vi kå·l aw¶ å te måt stañ· = på østersiden (af den østre længe) var der også nogle klinede »tavl (i bindingsværket), som vi karle af og til måtte reparere på (jf. stande x). Steensberg.TN.32f.
| kline·pige | kling·bøjtel |
| Sidens top | |