klinelse
klinet| klinelse | klinet |
subst.
[spredt i Østjy, spor. i SønJy´Ø, desuden $Tvis]
= kvinde, der (som nabohjælp) udfører klinearbejde. Når en væg skulle klines, sendte man bud efter nabolagets piger, som så i fællesskab udførte arbejdet. _ klijnpigeren fæ·k ¡ål¶stee¶ns en dram¶ te djÉ mÉlma _ kòòlen sku wær hånjtlanger få klijnpigern, å de war di entj lij å (= klinepigerne fik altid en dram til deres mellemmad; karlene skulle være håndlangere for klinepigerne, og det var de ikke kede af). AEsp.VO. (de kaldtes) ¡klij·npi©èr, selv om de var gift. Him. De ¨ huse, der var opførte af ler ¨ skulle klines hvert år. Så havde vi klinepiger, dvs. alle byens piger ¨ og det var en stor sorg, om en pige ikke kunne komme med ¨ Det var en stor festdag ¨ Når de var færdige om aftenen, gik de hjem og trak i det nye tøj, både piger og karle. Og så blev der gilde (jf. kline·gilde). HimmerlKjær.1984.23. \ (også) = professionel klinerske [syn.: kline·kone, kline·kælling] i landsbyerne havde (man) de såkaldte Klinpiger, der gik rundt ¨ og klinede væggene. *GjernH (MØJy).
| klinelse | klinet |
| Sidens top | |