kleveklid

klevver

adj. _ klæv¶èr (muligvis også uden stød) HindH (Hards); *kløvver NHorneH (SVJy; NFogtmann.1812); også optegnet *kleve(r)/kleffe(r) (K 4.3).

[muligvis (iflg. NSOxford.417) < nedertysk klöver, klever (egl. = klæbende); spor. i Nordjy´S, Midt-, Syd- og Sønderjy]

= kvik; dygtig. han æ ¡gråw· ¡klævèr ¡te si ¡hañ·værk = Han er meget dygtig til sit håndværk. Hards. klewer i æ skuel = ¨ temmelig kvik i skolen. SVJy. Han er kløver i Munden ¨ = han er dygtig i Munden. SVJy (NFogtmann.1812).

kleveklid
Sidens top