klevver
klide| klevver | klide |
subst. _ med sideformen (plur.) klidder. _ (i/ij K 2.0, stødforhold K 1.1:) kli¿/klij¶/kli· alm.; også (ældre) klí (K 2.1) Vends, Him´V, MVJy, Sønderjy´V (inkl. Rømø); kli¿(Û) NVJy (vsa. ældre klí(Û)); klej¶ NØDjurs, $Tved, én kilde i MØJy´NØ; klæj· $Fjolde; (med vokalafkortning) kli Sundeved, Als, Åbenrå, $Rise; (vedr. sideformen:) klij¶èr Vends. _ genus: stof´neutr. alm.; stof´plur. (i hovedformen) Djurs, spor. i øvrige Østjy´M og ´S, desuden Rømø og $Hostrup, (i sideformen) Vends.
= skaldele siet fra rug´ og hvedemel (svarende til »såd fra byg og havre); oftest anvendt til dyrefoder. æ Ákli©è blev skoldet og brugt til foder til høns, kalve og svin. Rømø. læ æ pla·© fo¶ èn hañfu¬ klí i æ ha§kèls = lad plagene (dvs. unghestene) få en håndfuld klid i hakkelsen. $Vroue. Foruden »Mæsken kom der ogsaa lidt ¨ Klid i Kedlen (ved brygning). Løgumkloster. Kliddet kom blandt "Æltemelet", den del af Rugmelet, der blev levnet til at æltes i Dejgen, naar den var hævet. Sundeved. Den fratimsede (dvs. frasiede)¨ kli· brugtes (under bagning) til at strø paa Hærlen og Skydselen (jf. hærvel 2, skødsel x; det forhindrer, at brødene klæber ved). $Løjt.
| klevver | klide |
| Sidens top | |