Ìklemt

klemte

Se også Ìklemt (subst.)

Çklemt

adj.

[vel opr. ptc. af Ȃklemme 1]

= hæmmet i vækst, tvangsmodnet. klemt, om sæden (dvs. kornet), der i tørke modnes for tidligt. *Hards (JySaml.1Rk.VIII.272). \ (også om person) = ung, svag. klæmt fålk, æn klæmt dr浶 (= klemte folk, en klemt dreng, dvs.) en, som er for ung og svag til arbejde. *VoerH (MØJy) (F.II.178).

Ìklemt	klemte
Sidens top