klemsel

Çklemt

Se også Çklemt (adj.)

Ìklemt

subst. _ med sideformen klimt. _ klemt Vends (AEsp.VO.); klæmt $Læsø. _ genus: neutr. _ plur.: u.end.

[< klemte 1; spor. i NJy og på Mols]

= rigsm. (kort, skarp ringelyd). Klåkken ga æ klemt, da a traf dæçj mæ min rækbø·s = klokken gav et klemt, da jeg ramte den med (en sten fra) min slangebøsse (jf. ræk·bøsse x). AEsp.VO.

klemsel	Çklemt
Sidens top