klem¡perse
Ìklemt| klem¡perse | Ìklemt |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) klæmsèl _ genus: fk. alm.; også stof´neutr. Vends. _ afvigende bf.: klæmsèlt Vends (F.).
1) = trykkende fornemmelse i bryst, mave mv.; mavekneb, mavepine [< Çklemme 1.3; Vends, Læsø, spredt i Han, Him´V, NVJy, MVJy´N, spor. i øvrige Nørrejy, desuden GramH (Sønderjy´N); se kort; syn.: klemmelse 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(han spiste voldsomt af den gode middagsmad) å så fæk hanj jo sånt¶en ¡klæmsèl å pi·n, de hanj hyt sæ hæn å gu·lt å wre sæ som æn worm = og så fik han jo sådan en klemsel og pine (i maven), at han kastede (jf. Èhytte) sig hen ad gulvet og vred sig som en orm. Vends (DF.X.120). klæmsèl øwèr æ maw· (= klemsel over maven), dvs. Mavepine. $Vejrum. a hår ¨ klæmsèl får æ ¡m欷gwol¶ = jeg har klemsel for (dvs. i) mellemgulvet. $Vroue. a æ så¡dan·t mæ klæmsèl imÉl maw· å brøst = jeg er sådan med (dvs. jeg har meget med) klemsel mellem mave og bryst. Vends (F.). \ (også) = kolik hos hest. *$Voldby.
2) = beklemthed, nedtrykthed [< Çklemme 2.2; spor. i Nørrejy; syn.: klemmelse 2] å ha è mæ klæmsèl å læµsèl (= at have det med klemsel og længsel,) om folk, der har kærestesorg. Vends (F.). Jørgen ¨ gik ¨ og dukkede sig med Klemsel i Brystet (pga. kærestesorg). Bregend.Sød.II.143f.
| klem¡perse | Ìklemt |
| Sidens top | |