klejn·bane

klejnlig

Se også klejn (adj.)

klejne

subst. _ klæj·n/klæjn (K 1.3) alm. (og formentlig Áklæj(·)n i TonalOmr); klÉj·n NVJy, sideform i Vends. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< rigsmål; spredt afhjemlet (men gennemgående yngre dialekt); syn.: ræv x, skade·bakkelse, sløjfe x, svine·øre x, vreden x (i forb. vreden dreng, vredne bukser etc.)]

= rigsm.; jf. Ord&Sag.1989.34ff. Ommers (OBork.1814).

klejn·bane	klejnlig
Sidens top