klejneklejser

klejnlig

adj. _ klæj·nlè Hards; klen·lè SVJy; klajnlich Åbenrå.

[< klejn 1; spor. i Hards, SVJy og SønJy]

= spinkel (om person). han vaa ent stoe, snae lille aa kleinle, han tau i noue Oere Hokken dæ ui i e Mæsk. Aa di Auentout Hogstere kjeeg jo noue o den hæ lille Kael, aa di tu jo fejl a ham i e Begønd = han var ikke stor, snarere lille og spinkel; han tog i nogle år hugningen (af tagrør?) der ude i »marsken; og huggerne fra Aventoft kiggede jo noget på den her lille karl, og de tog jo i begyndelsen fejl af ham (dvs. af hans kræfter). ØSønJy.

klejneklejser
Sidens top