kle·gøde
klejn·agtig| kle·gøde | klejn·agtig |
adj. _ med sideformen klejne. _ klÉj¶n/klæj¶n (K 2.5) alm. i Nørrejy; også (yngre) klæj¶n Vends; klæj·n HardsÌ, SVJy, SØJy´S, alm. i Sønderjy; også Áklæj(·)n AlsÇ. _ neutr.: ´t Vends, $Voldby, Samsø, (som adv.) Als (MartinNHansen.SM.28). _ plur.: klÉjn/klæj·n alm. i Nørrejy; Áklæj(·)n spor. i ØSønJy.
\ Ìdog klæj¶n i betydning 3 (eksplicit meddelt af to gode kilder); Çdenne form med acc.2 (svarende til vest´ og sydjysk klæj·n), kunne ellers forventes i hele TonalOmr (K 1.3); jf. tilsvarende former i ØMO.
[< tysk klein (sideformen dog < middelnedertysk kleine, jf. NiederdtW.VII.2ff.]
1) = spinkel, tynd; mager (om person el. dyr) [spredt afhjemlert] klæj¶n = tynd; ikke som det (tilsvarende) tyske (ord, med betydningen "lille"), fx: hon æ hæw¶, men hon æ klæj¶n (= hun er høj, men hun er spinkel). Bjerre. klejn = fint bygget (men kan godt være høj); (hun er) ¡klæjn om e Ámirè = smal om livet (jf. midje x). $Øsby. nÉ¿r haçj blywè komfème¿rè, skal haçj i skrÉ·lÉ·r, får haçj æ få klÉj¶n te boçj·ar·bètj = når han bliver konfirmeret, skal han i skrædderlære, for han er for spinkel til bondearbejde. $Børglum. Væn æ må ¡gi dæ èt gåt ¡Ra¶j ¨ så´ sku do ¡í ¡kø·f ¡dænd ¡Hæst: få de ¡fø·st ær èn få ¡klæj·n te ¡de ¡Ar¶bèr, dænd ska ¡gø·r = hvis jeg må give dig et godt råd, så skulle du ikke købe den hest; for det første er den for spinkel til det arbejde, den skal gøre (etc.). HostrupD.II.1.168. \ (som adv.:) klejnt kørende = med for spinkle og/el. for få heste for vognen [spredt i NVJy´S, Hards´V og SVJy´N] Siger man, han er ringe kørende, er baade hestene og vognen ringe. Siger man, han er klejn kørende, er det (bare) hestene, der er for smaa. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = smal, let, spinkel etc. (om genstand) [spor. afhjemlet] når man skulle »styve (et buskads) brugte man ¨ en Økse og et Tornejern ¨ è Áöjs te di Ágråwèst å è Átvanjæn te di Áklæjnèst = Øksen til de groveste (grene) og Tornejærnet til de klejneste. $Als. Di laang klejn skul ju hogges a rettes op te Bjælker, Spaer a Honboj = de lange smalle (træstammer) skulle jo hugges (til) og »rettes op til bjælker, spær og »hanebånd. Vends. de è få ¡klæjn i è ¡temè, ¡de ¡hu·s = det er for klejnt i Tømret, det Hus. $Øsby. Æ ¡tøkès æ ¡Sto¶l ¡æ let ¡klæj·n, æn ka jo ¡sna¶è væ ¡rejt ¡får å ¡sæt sæ ¡å¶ èn = Jeg synes, Stolen er lidt klejn (svag), man kan jo næsten være ræd for at sætte sig på den. HostrupD.II.2.101.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = sløj; svagelig (om person) [jf. norsk klein, ældre dansk klejn (ODS.X.535); spor. afhjemlet] hun æ saa klein = ringe, maadelig, syg ¨ eller: de æ æ kun klein mæ hinner (= det er en smule klejnt med hende, jf. korn x). NSamsø. A wa noued »pistelig ou mæ som Dreng, en lille klein Spir ¨ aa ræd faa aalting = jeg var noget sygelig af mig som dreng, en lille svagelig »spire og ræd for alting. Elkjær.JH.5. han hår wot klæj¶n læµ· = han har været svagelig længe. $Vroue.
4) = sølle, elendig (om forhold) (spor. afhjemlet] vi fo¿r èn klæj¶n fø· = (vi får) en dårlig, evt. utilstrækkelig kost. $Vroue. de war en¡da èn klæj¶n be¡graw¶èls = (det var endda, dvs. sandelig) en klejn Begravelse (de fik for lidt at spise). Mors. med Gjavver var e miestens klejnt = med gaver var det for det meste småt (i en slidsom hverdag). MartinNHansen.SM.28.
| kle·gøde | klejn·agtig |
| Sidens top | |