klave·pind
klavre·kat| klave·pind | klavre·kat |
Se også klapre (verb.), klapre (verb.), klavver (subst.), klavver (subst.)
verb. _ klawèr alm.; klå·r $Læsø; kla· Fanø; klafè Als. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; u.end. (men med stød i ptc.: klaw¶èr) Vends (K 6.3; dog præt. og ptc. klawrèt $Læsø).
[1637: klaffre (SkastTingb.224); Vends´Ø (med Læsø), Him (±NV), SVJy (med tilgrænsende dele af Hards og SØJy), Als, spor. i øvrige Vends og Midtjy; se kort; syn.: Èkladre, klatre, klyve 1, kravle x]
 |  Tæt afhjemlet |
= klatre. vi Drenge, vi klaret i e Skivver dje Rigning, hiel op te e Fløjknap = vi drenge, vi klatrede i skibenes rigning, helt op til »fløjknappen. Fanø. Lich uhn få e Laach stu en gammel Rambove Afel ¨ E drenge lo gjen å klafere i en e hile Oa rundt = lige uden for lågen stod et gammel »rambover æbletræ; drengene lå gerne og klatrede i det hele året igennem. HAlsinger. (JyTid. 30/10 1949). (talemåde:) Hañ klawr åp i æ Pæ·rtræ å fa¬¬er ni¶Û i æ MøÛÛingpu¶s = han klatrer op i pæretræet og falder ned i møddingpølen (jf. pus x). Hards (Røjkjær.Opt.).
| klave·pind | klavre·kat |
| Sidens top | |