klattet

klatting

Se også Ìklatte (verb.)

klatte·vorn

adj. _ afvigende 1.sms.led: klat´ Vends.

 Næste betydning

1) = som let taber ting (pga. skødesløshed) [< klatte 3.1; spor. i Nørrejy; syn.: dratte·vorn, dratte·fingret] \ (spec.:) en klatvuren Kall (= kalv, som har) Laarkager (Gødningsklatter). *SSamsø.

 Forrige betydning

2) = ødsel [< klatte 2.2; spor. i NVJy og Han] hañ ær nöj· ¡klatwårn mæ hans ¡pæµ· = han har ikke styr på sin økonomi, han bruger sine penge på en ufornuftig måde. $Haverslev.

3 (vist adv.) = usammenhængende, ubetydelig [< klatte 2.1]

klattet	klatting
Sidens top