klat·skilling
Çklatte| klat·skilling | Çklatte |
Se også Çklatte (verb.)
verb. _ klat/kla÷t/kla§t/Ákla(·)t (K 1.4). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også (ældre) kla§t hhv. klat $Torsted; (præt.:) kla§t Mors; *klatt Hards (Noe´Nygård.).
[< klat x]
1) = lægge/sætte klatter.
1.1) i alm. [spor. afhjemlet] hwans ær e da do hòr klatte dæ te = hvordan er det dog, du har klattet dig til (med farve)? AEsp.VO. (om) Fregner siger vi for at drille: æ Foul haar klatter o dæ (= fuglene har klattet på dig). Hards.
1.2) = rive (løsstrå) sammen i klatter (før hjemkørsel af høsten); jf. Ìklat 2 (forb. rive i klat) [spredt i MØJy´N og SDjurs] Naar »Kærvene var af Ageren, skulde »Rivelsen, der havde ligget paa begge Sider af »Avnen, rives i »Streng eller Strimmel og derefter "klattes" eller rives i "Klat". Det hændte, at en gik foran med en Fork og tog det groveste, og at en anden fulgte efter og rev rent, men tiest klarede man sig med Riven alene. Mols.
1.3) = placere (gødning) i klatter (ved lægning af kartofler) [spredt i SVJy´V og VSønJy´N, desuden $Lild; syn.: klat·gøde] Kartoffelmarken gødedes oftest paa sædvanlig Maade, men skulde der spares paa Gødningen, blev der klattet, dvs. der blev anbragt en Haandfuld Gødning ved hver Kartoffel; hertil kunde man jo ikke saa godt anvende den forholdsvis bløde Gødning fra Møddingen, derimod ¨ den tørre, fasttrampede, strøelsesrige Gødning fra Faarestien. Raunkj.VH.22. wi tæ·sèr wòr fo·rmò©¶ så fij¶n såm smol· å kla§tèr mæ¶ èÛ te ka¡tøflèr = vi deler (jf. tese x) vort fåremøg så fint som (tørve)smuld og klatter med det til kartofler. $Lild.
1.4) klatte (kvæg, svin) ¡op = opføde alene med forefaldende foder [spor. i ældre kilder fra SVJy´S og VSønJy´N] o klat æn gri¿s, æn kal¶ ¡åp = opføde den med lidt ved omhyggelig pasning. $Darum. I Tarp havde de (i 1800´t.) ikke andre slagt til jul end et skovsvin, de selv klattede op (dvs. fødte op). VHorneH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = foretage sig noget klatvis, usammenhængende, i ny og næ.
2.1) = arbejde sjusket, ukoncentreret [spor. i Nørrejy] hwò¡dañt ¡ær¶ èÛ, do står å ¡kla§tèr mæ è ¡dÉj¶ = hvordan er det, du står og klatter med dejen? $Torsted. _ (spec., som en slags hjælpeverb.:) hanj klatter aa hanjler ¨ nue; hanj klatter aa slor Høj (= han driver lidt handel; han slår sådan lidt hø), dvs. det bliver (kun) til lidt altsaa. Lars.Ordb.116f. \ (hertil:) klatte·vorn. (som adv.:) Klatvorn = ubetydeligt, siges om det, som man nyder eller udretter i smaae enkelte Dele. *Vends (Røst.1808). _ klatte·værk = sjuskeri. *KærH (Vends) .
2.2) = spilde, ødsle (med penge, tid), ofte i forb. klatte ¡hen/¡væk [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy] Han klat¶ter æ Lön hen, iññen han hår æn wal tjænt (= han klatter lønnen væk, inden han har tjent den helt), dvs. ¨ klatvis til Unytte. Hards (PKMadsen.Opt.). (talemåde:) Næ¶e en for en Towø·re byt i Småpæ·µ, så ær en snå¶e klattet hæn¶ = når man får en toøre byttet til småpenge, så er den snart klattet hen. MØJy. han klatte æ tik væk = han klatter tiden væk. Thy. \ ikke klatte med det = bruge mange penge på én gang, ikke spare [spor. i Østjy´N og ´M] de er eñtj å klat mæ¶ è (= det er ikke at klatte med det), siges om den, der giver mange penge ud på en gang, køber store partier og lign. $Hellum. Om en, der giver en større Gave, siger man: "Han klatter it mæ¶ et" (= han klatter ikke med det). MØJy. \ (hertil:) klatte·værk = ubetydelighed, der let spildes/ødsles bort. *Hards (Noe´Nygård.J.97).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tabe, miste.
3.1) i alm., pga. skødesløshed, fummelfingrethed etc. [spor. i Nord- og Østjy; syn.: Èdratte 3] hwant ær e do gor å klatter = (hvordan er det, du går og) taber hvad du har i hænderne. AEsp.VO.
3.2) (om kvinde) = abortere [syn.: Èdratte 3] hun haa klated den fotille = hun har klattet den (dvs. barnet) for tidligt. *$Ræhr. *MØJy.
3.3) (om høne) = lægge æg uden for reden [syn.: Èdratte 3] *$Ræhr. hø·nèn gjer å klatè mæ sin 橶 = hønen går og klatter med sine æg (dvs. lægger dem andre steder end i reden). *$Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = falde.
4.1) = dratte, dejse (magtesløst), især i forb. klatte ¡ned, klatte ¡om [spredt i NVJy, Fjends og Hards´NØ, desuden én kilde fra Vends; syn.: Èdratte 1] hele Klumper (af brødet) klattede ned under Bænken. Aakj.FJ.72. han æ nåk klat i¡kò¬¶ = han er nok faldet omkuld. $Torsted. så dratt en o Nies, å så klatt en o Ryk = (snart) så gik den (dvs. ploven) på næsen, (snart) så faldt den på ryggen (dvs. den gik skiftevis for dybt og ikke dybt nok). Noe´Nygård.J.32.
4.2) klatte ¡hen (el. lign.) = falde i søvn [spor. i NVJy; syn.: Èdratte 1] æ ¡trow¶r, dæn ¡be§tè æ klat ¡hæn = jeg tro, den lille er faldet i søvn. $Torsted.
5) = komme sent / til sidst, ofte i forb. komme klattende [muligvis < rigsmål; spredt i Østjy; syn.: Èdratte 2] de ¡wa manè, mæn di kåm klatèn trit trat = der var mange, men de kom klattende »trit´trat (lidt efter lidt). $Hundslund. Men vi andre Himmerlændere (dvs. ¡vi fra Himmerland) vil ikke klatte ebag (efter de andre nordjyder, i bondeoprøret). JVJens.Skrifter.I.192. _ (om efternøler i børneflok:) en klatka·g er æ bette jet, der kom¶mer klatti månner oo¶r ætter di ajjer = en »klatkage er et lille ét (dvs. barn), der kommer klattende mange år efter de andre. AEsp.VO.
| klat·skilling | Çklatte |
| Sidens top | |