klare
kla¡rere| klare | kla¡rere |
subst.
[< klare 1]
= kedel til at klare brændevin i. I Tarp i Billom sow¶n wår dær en piig, dæ so¶Û å wagt ve æ klåårkæj¶el (= var der en pige, der sad vagt ved klarekedlen). *Krist.DS.VI.2.168. *SprKult.IV.93.
| klare | kla¡rere |
| Sidens top | |