Klara
klare·kedel| Klara | klare·kedel |
verb. _ klò·r/klå·r/kla·r (K 2.3). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. Nordjy (dog ´t $Læsø; også ´èÛ spor. i Thy), sideform i Hards. _ ptc.: ´et (K 6.1) alm.; klò¿r Vends; klå¿r Thy (vsa. klå·rèÛ), Him; også kla¿r Sønderjy.
1) = få væske (kaffe, øl, brændevin etc.) til at blive klar (ved at urenheder fjernes) [spredt afhjemlet] så kam di òll djÉ brændmen i kii¶len mæ pebberrud å kommen å ænngefare, te de ku klååres = så kom de al deres brændevin i kedlen med peberrod og kommen og ingefær, så det kunne klares. AarbThisted.1968.66. wi ska ha ¡klå·rèÛ è ¡saft = vi skal har klaret saften. $Torsted. i ¡gamèÏ ¡da·w da klå·rè di ¡kafèn med et Par Dråber koldt Vand. $NSamsø. (efter frokost ved bryllupsgilde fik man) varm og god Kogekaffe, klaret af Køksen (= kogekonen) med Æggehvide eller et Stykke Skind af en salt Hvilling. Feilb.BL.II.17. bru©¶èr do e§t å ¡klå·r æ ¡kofè mæ èn ¡o·lªsken¶ = bruger du ikke at klare kaffen med et åleskind. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rense i alm. [spor. afhjemlet] de ¡klå·rèr po è ¡wask, når è ¡klÉj¶r blywèr ¡sky¬¶ ¡gòt = det klarer på vasken, når klæderne bliver skyllet godt. $Torsted. Hjemme ¨ vaskede man Bindtøj (jf. binde·tøj) og andet Tøj i Fiskevand, og så "klå·rè" man det bagefter i "Se·fwand" (= sæbevand). Herning (HPHansen.Opt.). klå·r æ ¡h婶èn ¡so§kèr _ klare det huggede sukker _ Det ansås for mere pynteligt, hvis det huggede sukker var klart, end hvis det var dækket af sukkerstøv. Dette ¨ opnåede værtinden ved et øjeblik at tage det enkelte stykke sukker i munden; til dette var en ældre tandløs kone den bedst egnede. Hards. \ (spec.) = rense og udrede fiskenet, kroge etc. [spredt i Thy, spor. i øvrige Nordjy, Holmsland samt Anholt] a klòr gòò¿nt òp på æ spÉg¶ger = jeg klarede garnet op på et spiger. AEsp.VO. når bakkerne (jf. Çbakke 4) var trukket, skulle de enten splittes op eller lægges ned igen med ny agn; begge dele var at klare el. rede dem op. AEsp.Læsø. vi børn kom til at klare kroge op og vaskede dem, så de var klar til at bedes (jf. Èbede) igen. AarbThisted.1996.71. \ (også, om stemme) = gøre klar, fuldtonende. så klòòr haj stæmmen mæ æ hæm´hæm = så klarede han stemmen med et hm´hm. *AEsp.VO. klå·r æ röst mæ èn dram¶ = klare stemmen med en dram. *$Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lysne (om vejret); oftest i forb. klare ¡op, spor. også klares, klare sig. de klår ¡òp i è ¡nu·rèn = det klarer op i nord. $Torsted. de kla·s ¡op mæ èn ¡grå· mål (jf. mol x) æ¡bach = det klarer op med en grå Sky bag, dvs. det klarer op, men det gode Vejr varer ikke længe. $Bov. _ (spec.:) de klò·r sæ nåk, no rÉ¿nt kom¶èr = det klarer sig nok (dvs. klarer nok op), nu regnen kommer (dvs. når nu regnen kommer). Vends. \ faste forb.: klare for sig = gøre rede for sin anskuelse, handling [spor. afhjemlet] han ¡klå·r ¡gòt ¡fuèr sæ = han klarer godt for sig. $Torsted. (spec.:) haj ku nåk klòòr få sæ = stå sig i en diskussion, give tilfredsstillende forklaring som svar på kritik. AEsp.VO. _ klare (op) for en [spor. afhjemlet] no bjøjjer de å klòòr få mæ = nu begynder jeg at forstå. AEsp.VO. ¡no klår èÛ ¡we·s ¡òp ¡fuèr ham (= nu klarer det vist op for ham), dvs. nu går der vist et lys op for ham, nu begynder han at forstå det. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = afklare, finde ud af. Vi ska ¡føst ha ¡kla¿r, vår e ¡Mand ¡æ ¡fra¿ = Vi skal først have oplyst, hvor Manden er fra. *HostrupD.II.2.97.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = magte en opgave, et arbejde, etc.; oftest i forb. klare sig (fysisk, økonomisk ernæringsmæssigt etc.). dæ war ¡ít uñ ¡førè´¡tyw· tøñèr ¡by©·se¡lañ¶ ¨ ¡de ku ¡tow¶ ¡gòt ¡klå·r = der var ikke uden (dvs. kun) fyrretyve tønder land med bygsæd, det kunne to godt klare (at høste). Thy. Haj war hal¡fæms O¶r å ha òller fåt HjÉlp å noen, men ¡òl¡ste¶ns klò¶r sæ si¶l = han var 90 år og havde aldrig fået hjælp af nogen, men altid klaret sig selv. AEsp.GG.59. håj ku ¡ent ¡klå·r sæ (i slagsmål) = han kunne ikke klare sig. AEsp.Læsø. Di hò¬è fòr, dæñ æ bÉjèr å klå·r sæ mæ, næ¿r haw¶ æ skrom·lèrè = Man holder for (man mener), den (en jolle) er bedre at klare sig med, når havet er ujævnt. Kvolsgaard.F.25. æ ka et klårr mæ få æ kull = jeg kan ikke klare mig for kulden (dvs. ikke holde varmen). Thy. A ka int klaar mæ i jet Par Bowser = jeg kan ikke klare mig (= holde varmen) i et par bukser. Vends. wo nøj¶ præjst klå·èr sæ e§t får dæn gamèl (= vor nye præst klarer sig ikke for den gamle), er ikke så dygtig o æ stu¶èl _ på prædikestolen. $Vroue. de ¡gamèl ¡så· "do ka ¡etè ¡klå·r ¡wentèreñ oñ¶èr hal¡fjærs ¡sne·s ¡tærèn ¡i·señ" = de gamle sagde: du kan ikke klare vinteren under (dvs. med mindre end) halvfjers snese tørrede isinger. $Anholt. a ska nåk klå·r eÛ, nær a for Pæµ = jeg skal nok klare det (dvs. betale det), når jeg får penge. Hards. a hår ¡klå·èt mæ mæ mi ¡æj¶n ¡tæñ¶ te a wa ¡træj¶ohal¡fjæs = jeg har klaret mig med mine egne tænder, til jeg var 73. $Ål. Vi æ ¡nöj ¡te, å ¡ha èn ¡Lam·p ¡me·r, di ¡to ka ¡í ¡kla·r èt = vi er nødt til at have en lampe mere, de to kan ikke klare det (er ikke nok). HostrupD.II.2.97.
6) = komme forbi forhindringer, vanskeligheder [spor. i Nørrejy] Kaa do klaaer "Pyntjen" = kan du klare pynten. Vends. han ska nåk klå·r æ ær§tèr = han skal nok klare ærterne (vanskelighederne). $Vroue.
| Klara | klare·kedel |
| Sidens top | |