klare·kedel
kla¡rering| klare·kedel | kla¡rering |
verb. _ kla¡ri¿èr alm.; klå¡ri¿èr Nordjy; kla¡re·r Sønderjy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = betale; ordne gæld [spredt afhjemlet] hañ ku ¡it kla¡ri¶è ¡dæn¶ ¡daw¶ hañ ¡sku = han kunne ikke betale, den dag han skulle. $Hundslund. ær¶ èt kla¡ri¶èrèt = er det betalt. $Darum.
2) = klare, ordne en sag [spor. afhjemlet] A vesst aalle hvadant a sku klaarihr dæj Historri = jeg vidste aldrig, hvordan jeg skulle klare den historie. CJRLund.TN.11. Han ka nåk kla¡re·r ¡få sæ ¨= han kan give god Besked, Oplysning ¨ forsvare sig mod Anklager. HostrupD.II.2.98.
| klare·kedel | kla¡rering |
| Sidens top | |