klap´¡ud
Çklar| klap´¡ud | Çklar |
Se også Çklar (adv.), klavre (verb.)
adj. _ klå¿r/klå¿è/klå¿å (K 5.1) alm. i Nørrejy; klò¿r Vends; kla¿è/kla·è/kla· (K 5.1) Sønderjy, spor. også (ved rigsmålspåvirkning, og især i faste udtryk) i Nørrejy (se fx pkt. 4). _ neutr.: ´t KongruensOmr (K 7.4). _ plur.: klå·r/klå·è/kla·è etc. (med tab af stød) alm.; Ákla·è/Ákla· (K 5.1) TonalOmr (K 1.9); også (som bf., i visse faste forb., jf. pkt. 1) klå·rè (el. tilsvarende).
1) = lys; ren; gennemsigtig. Æ Hemèl æ kla¶r (uden Skyer), æ Loft æ kla¶r (uden Dis, Dunst, Tåge), æ Glas (Vand) æ kla¶r (dvs. uden Urenheder, Snavs). HostrupD.II.2.97. de blöw gjow¶r we hyw¶ hjæmèlès klå¿r då¿, o dæ war in¡da eµèn, sæ so¿ èr = det blev gjort ved høj »hjemlys klar dag, og der var endda ingen, der så det. $Agger. de skøÏès hwæ fo sæ i trej¶ hå¬ wañ¶ hæÏè te wañ¶èt æ så klå¿è, te èn ka drek èt = det (dvs. vasketøjet) skylles hver for sig i tre hold vand eller til vandet er så klart, at man kan drikke det. $Hundslund. Når stenene (i ovnen) blev klå·r, sagde man, te æ swå§t mañ¶ wè å· æ ow¶n (= at den »"sorte mand" var ude af ovnen), og når man havde skrabt asken (fra opfyringsbrændet) ud ¨ var ovnen tjenlig (til bagning). Hards. vi hå·¬t a ¡vraÏèkè ¡åp får a ¡ly·s a ¡soa ¡ætèr, va èn vå ¡kla·r, væn èn ¡ek vå ¡kla·r, ªså lat èn sæ jo ¡ek ¡spiñ· = Vi holdt Tøjerne (dvs. rullerne af kartet uld, jf. vralke x, tøje x) op for Lyset og så efter (én for én), om den var klar (gennemsigtig); hvis den ikke var klar, så lod den sig jo ikke spinde. $Fjolde. ¡som· kom èn bet ¡feskªskeñ¶ ¡í æ ¡ke¿Ï te de ku bliw ¡ræt ¡kla¿t = nogle kom et lille Stykke Fiskeskind i Kaffekedlen, for at det (dvs. kaffen) skulde blive rigtig klart. $Vodder. Klå¶e som Blæk (= klart som blæk), spøgende Udtryk om noget, der ikke er helt klart. MØJy (jf. klart som mudder Hards). \ faste forb. med subst.: den klare dag = daggry [spredt i Nord- og Midtjy, desuden $Ål] Kå·l å pi©èr blöw ve¶ å då·ns li· te¶ Ûèn klå·r da = karle og piger blev (når man holdt »høstgilde) ved at danse lige til den klare dag. NPBjerreg.Ommers.18. _ en klar (dram), klare dråber = (et glas) brændevin [spredt afhjemlet] èn ¡klå¿è ¡dram¶ å èn to öÏ åw kåwsèn wa èn sto·èñ skæµk, i¡huèr han ¡kå¿m = en klar dram og en tår øl af »kovsen var en stående skænk, hvor han (dvs. posten) end kom. $Hundslund. Hvorn Døvlen æ et, do si uj? Do æ jo bleek som et Lik. Haa do faan faa manne Soert? _ Næj! men faa manne a di klaer, de æ de dæ voller et = hvordan djævelen er det, du ser ud? du er jo bleg som et lig; har du fået for mange kaffepuncher (jf. sort x)? _ nej, men for mange af de klare (dråber); det er det, som forvolder det (jf. volde x). ØSønJy. _ klar ild/glød = ild med flammer (og ikke kun gløder) [spor. i Østjy] no er der klòò¶r il¶ (= nu er der klar ild) (i modsætning til ulmende ild el. gløder). AEsp.VO. En Skraa skulde helst være "det klaare Ild" (= som brændende ild). ACAnd.HD.52. _ klart hav = isfrit hav. no ær ¡haw¶èÛ ¡klå¿r i¡gjæn, no brækèr ¡i¿sèñ ¡åp = nu er havet klart igen; nu brækker (dvs. bryder) isen op. *$Tved. _ klar sky = klar, skyfri himmel [spor. i Vestjy] de ær hi¶èl klå¿r skøj¶ i¡då¿ (= det er helt klar sky idag), dvs. der er ingen skyer, himlen er blå. Skautrup.H.I.101. \ faste forb. med verb.: fyre ¡klar = opvarme ovn, så dens sten lyser klart (og "den sorte mand" er ude, jf. ovf.). *Hards (Krist.JyF.IV.80). _ ligge med (et par) klare øjne = ligge vågen (når man burde sove), især om barn [spor. i Østjy´M] dr浶eñ le©¶èr mæ èÛ par klå·r öw¶n, dvs. han er lysvågen. $Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tydelig (at se el. høre) [spredt afhjemlet] do sièr å¬tin så klå¿rt (= du ser altid så klart), dvs. du kan se langt. $Tved. Han ¡so·j æt mæ ¡kla·r ¡O¶r (= han sagde det med klare ord), dvs. ¨ klart og tydeligt. HostrupD.II.2.96. en dram¶ ka jÒ dæ klòò¶r i halsi ijæn = en dram kan gøre dig klar i halsen (dvs. i stemmen) igen. AEsp.VO. Næ¶r Dog¶gi bjø·ntj å fa·l, juwr dæ får¶re Mæjkò¶l tre¶j klòòr StrÒg på Hylli; de kaltjes å stryg te Awwten, for de war Tæj¶n te å hòl op = når duggen begyndte at falde, gjorde den forreste mejekarl (dvs. høstkarl) tre klare strøg på høleen; det kaldtes at stryge til aften, for det var tegn til at holde op. AEsp.GG.17.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lutter, ublandet [spor. i Midtjy´Ø, desuden $Darum; syn.: ren x] de klå·rè skit = det rene skidt. $Voldby. Man brugte klå¿è træ ¨ (som »bagevedstræ), ikke knåtèrè træ (med knaster i), som ikke var nemt at klyw (= kløve). MØJy. De (dvs. kalkbrænderne fra Mønsted) vidste intet som helst andet at fyre Kakkelovnen op med end den klare Lyng. AarbSkive.1909.61. de æ da få·lè, som de hå ræjnèt, dæ sto¿è de klå· wañ¶ u·Û i go¿rèn = det er da farligt (dvs. utroligt), som det har regnet; der står det klare vand ude i gården (dvs. lutter vand over hele gårdspladsen). MØJy. de ¨ klå·rè skit o mo© = lutter skidt og møg. $Darum. \ (også) = selveste, den skinbarlige [spor. i Midtjy] Han si u¶e som klåår Fanden = han ser ud som selveste fanden. Sgr.II.108.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = oplagt, selvfølgelig [spredt afhjemlet] dÉ æ da kla¿rt nåk ¨ = tydelig, let at forstå. MØJy (F.). Klå¶e som Dawen (= klar som dagen), dvs. ligetil, let at forstaa. MØJy. De æ da ¡kla¶r, te de æ ¡ham, dæ ha ¡gø¶r èt = Det er åbenbart, at det er ham, der har gjort det. HostrupD.II.2.97.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = ved fuld bevidsthed; bevidst (om) [spredt afhjemlet] Han ha ¡Fe¶bèr, han ær ¡í ¡he¶l ¡kla¶r, han fanta¡ser¶, han snakèr ¡öw¶è sæ = han har feber, han er ikke helt klar, han fantaserer, han snakker over sig. HostrupD.II.2.97. "A ka da¶t fåsto, hwa Wåhæ· hå skaft mæ te?" Men så kam han te¶ o glow¶ o Fålks Hu·s, hu di hå tat _ o så blöw han klå¶r öw¶r, te han sku væ Tæk¶mand = jeg kan da ikke forstå, hvad Vorherre har skabt mig til? _ men så kom han til at glo på folks huse, hvor de havde tækket _ og så blev han klar over, at han skulle være tækkemand. HPHansen.JP.22.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = parat; færdig; i orden [spredt afhjemlet] no ka do go u¿j å spæñ ¡får, ¡så¿n de ær ¡klå¿r = nu kan du gå ud og spænde for (dvs. spænde hestene for vognen), sådan at det er parat. $Tved. wu¶en er klòò¶r = voddet er klargjort til at kaste i havet. AEsp.VO. at blive konfirmeret kalder gamle folk her på egnen at blive gjort klar (til voksenlivet). GjernH (MØJy). _ (spec.:) "Klar" bruges i Sømandssproget for: færdig ¨ Jeg er klar med mine Penge = jeg har ingen fler. Højer (Saxild.ca.1848). æ di ¡klå·r gin ¡ú, ¡så blywèr di ¡òsè ¡klå·r, når wi samlèr èm eñ¶ = er de givet ud (dvs. er kroglinerne sat) i god orden, så forbliver de også ordnede, når vi samler dem ind (igen). Thy. \ faste forb.: kant og klar(t) se Çkant. _ gøre stue ¡klar. Efter konfirmationen aflagde konfirmanderne et sidste besøg hos præsten. Man kaldte det "Å gjø stou klår". Ved denne lejlighed fik præsten en gave af hver konfirmand, fra 2 kr. og opefter, og gæsterne blev beværtet med chokolade og kage. Hvad der egentlig mentes med den mærkelige betegnelse, ved jeg ikke. *AarbViborg.1979.48. _ klappet og klar = helt færdig [vist < rigsmål ; spredt afhjemlet] "Det er klappet å klar", siges ofte, når tvende i hast og uventet er bleven forlovet (jf. også pkt. 7). ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
7) blive/være klar = blive/være enig(e) [spor. i Sønderjy, desuden $Give] Law di no it ku blyw kla¶r mæ enanèr om, væn¶ dæ sku ha æ Staw¶n, soj di ¨ "La ¨ e Løk draf æ Mañ¶ ¨" = da de (tre brødre) nu ikke kunne blive enige med hinanden om, hvem der skulle have fødegården (jf. stavn x), sagde de: lad lykken finde manden (jf. drabe 1). JMads.Hanved.54. hand hæ ¡sva·t ve å blyw ¡kla· mæ sæj ¡sjæl = han har svært ved at blive enig med sig selv (dvs. træffe beslutning). AlsOrdsaml.88. \ (hertil også:) være klart = være aftalt. yñè ¡dæm hær è væt ªo¬t ¡læ·µ væÏ ªkla·rt = mellem dem (selv indbyrdes) har det vel allerede længe været afgjort (dvs. de har vel længe været hemmelig forlovet). *$Fjolde.
8) (som adv.) = aldeles, helt [spor. i Syd- og Sønderjy; forældet] Klar. Bemerker (dvs. betyder) det samme som gandske, aldeles ¨ Det er klar i støkker, klar i »smadder. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). i steden for det ord meget bruges det ord klart i adskillige henseende: ¨ klar mørk, klar got, klar syg, klar bedrøvet. *VSønJy (JesRel.1743). han blev klå¿r glad = han blev næsten glad, hvad man ikke ventede. $Lejrskov.
| klap´¡ud | Çklar |
| Sidens top | |