Çklap·træ
Ìklar| Çklap·træ | Ìklar |
Se også klap´¡op (subst.)
subst.
[< Çklappe 4.3; spredt i Hards´SV og på Ribe´egnen, spor. i øvrige Midt- og Sydjy samt i ØSønJy; syn.: klap´¡af, klap´¡op, kla¡fonnes]
= (legen) skjul (med fast "mål"); også udråb, når man "kroner" sig i denne leg; jf. Ord&Sag.2010.14. vi haad en gu stovr Liegplas po Gaden ujjen faa Skuelen, vi liegt Klapuj = vi havde en god stor legeplads på gaden (jf. gade 1.1) uden for skolen, vi legede skjul. Djurs. den, som "er det", slår på en dør el. lign. med de ord: klap u¿Û får N.N.! $Darum.
| Çklap·træ | Ìklar |
| Sidens top | |