klapning
Ìklappe| klapning | Ìklappe |
subst.
[< Çklappe 3.4; SØJy´S (med tilgrænsende sogne i SVJy), spor. i Midtjy og på Als; se kort; syn.: kla¡bum, kla¡bune, klap´¡af, klap´¡ud]
 |  Tæt afhjemlet |
= (legen) skjul med "mål"; jf. Ord&Sag.2010.12ff. "Hva ska wi spøg" (= hvad skal vi lege?), hed det ¨ og så kom der forskellige forslag til leg: "Fowar å find’" (jf. for¡vare 2), "Klap op" ¨ "Blindbuk" o.s.v. Graugaard.Thyholm.II.39. Hvis Legen var "Tik" (Tagfat), "Klapop" eller lignende, skulde jo en "staa" eller "være det". Ussing.Erritsø.196.
| klapning | Ìklappe |
| Sidens top | |