klapre
klapse| klapre | klapse |
subst. _ klaps _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.
[< klapse; spredt i Nordjy samt Midtjy (inkl. naboegne af SønJy)]
= let slag. a ga ham èn klaps i hans röw¶ = jeg gav ham et klaps i røven. $Vroue. \ (i plur.) (nogle) klaps = klø, smæk. de æ eñ ¡muèÛè ¡knæjt, hañ ¡tr浶èr te å fo no klaps = det er en fræk knægt (jf. modig x); han trænger til at få nogle klø. $Tved.
| klapre | klapse |
| Sidens top | |