klappe·træskoklapre

klapping

subst. _ kun optegnet i plur.

[< klappe 5.1; kun Læsø, forældet]

= ekskrementer fra græssende husdyr, samlet og anvendt til brændsel (i mangel af træ og tørv). ved det, at (dvs. fordi) næsten overalt er den høist skadelige Brug af Koe´ og Faare´Møg til Brænde, som sammenklappes med en Skovl i runde Kager, der om Foraaret lægges paa Digerne og andre høie Banker for at tørres ved Solen, hvilke kaldes Klappinger, som brænde meget godt; saa bliver ikkun lidet Aflingsmøg tilbage (til gødning på marken). Bing.Læsøe.67.

klappe·træskoklapre
Sidens top