klappe·træer
klapping| klappe·træer | klapping |
subst.
[vel < Çklappe 5.1; spor. i Vends og Thy; syn.: tørve·klappe]
= træsko, hvis underside er et fladt bræt; til færdsel i og omkring tørvegrav. Når tørvegraveren gik oven på tørvejorden og gravede, måtte han have klaptræsko på for ikke at synke i og træde bænken i stykker (jf. bænk 3). AEsp.VO. Til Brug ved Paa´ og Aflæsningen af Tørvene ¨ medbragtes (bl.a.) et Par Klaptræsko. HvetboH (Vends).
| klappe·træer | klapping |
| Sidens top | |