![]() | ![]() |
subst. _ med sideformerne klæp·træer, klæptrer, kletter, klæpper (alle plur.), klap·træ (etc., i plur., sj.). _ udtale »kort (med noter).
\ Ìogså ¡klap®trær $Haverslev; Çogså (ældre) kla§tèr Sall´N.
[< klappe 6; alm. nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i SønJy´V og ´M); se kort; syn.: grime 2.1]
![]() | ![]() |
= simpel grime til heste og kreaturer, i ældre tid også svin; bestående af to stykker træ, som klapper sammen om dyrets hoved, når det trækker i tøjret. I 1715 lod Magistraten ¨ advare (dvs. opfordre til) ¨"at lade ¨ med Klaptræer belægge deres Svin", men "alligevel lader de deres Svin gaa løse ¨ og uhildede udi Folkes Korn ¨". CLNiels.Varde.38. ¡kla§pªtræ¿èr bestod af to pinde, hver med tre huller. De to øverste forbandtes med æ ¡nièsªstre§k (= næsestrikken), de midterste med æ ¡na§kªre¿v (jf. nakke·reb x), og gennem de to nederste blev tøjret stukket. Det var forsynet med to knu·èr (= knuder) for at holde klaptræerne i passende afstand fra hinanden. $Vroue. I min barndom (omkr. 1920) stod hestene i tøjr med klaptræer, det var de sidste dyr, der blev tøjrede paa den maade, før den tid ¨ ogsaa til køer og faar; klaptræerne var da mindre, alt efter dyrenes størrelse. Vends. I Marts fik Mandfolkene travlt med at reparere Seletøj, gøre Tøjrer i Stand, lave Klaptræer (etc.). HimmerlKjær.1921.66. Klaptræer (er) forlængst afløst af grimer af jernlænke. Hards. (spøgende:) Jow, han æ snild, han ka laev brelle å klaptræ te høns = jo, han er snild; han kan lave briller og klaptræ(er) til høns. Bjerre. _ (overført:) man sagde om en Mand der havde Kindskæg, at han havde Klaptræ paa, og en Mand der havde Overskæg, at han havde »Grime paa. Sall. Hun ku dank oll di anne i aa læ Munnen løev, innskjønt hun wa no aaphowent i Kieveren o Tandpihn aa gik mæ Klaptræ po = hun kunne overgå (jf. Ìdanke) alle de andre i at lade munden løbe, skønt hun var noget hævet i kæberne af tandpine og gik med klaptræ på (dvs. med varmende omslag). PJæger.WF.64. \ faste forb.: (få/give) nogle på klaptræerne (el. lign.) = lussinger [spredt i Hards´S og SVJy´N, spor. i Nordjy og i øvrige Midtjy] a ¡hå·Û sø¿Û te ¡dæn¶ fla·bèrè knæjt, te hañ sku ta sè i wå·, hæjsen fæk hañ et ¡pa po ¡klapªtræ¿èrèn = jeg havde sagt til den flabede knægt, at han skulle tage sig i vare, ellers fik han et par på kassen. $Hundslund. _ give (nogen) klaptræ(er) på = få (vedkommende) til at tie [spor. i Nørrejy] Jeg har hørt mænd sige: "Giv hende klaptræ på!" om lidt ustyrlige koner. SØJy. om en, der sladrer eller bruger ukvemsord: haj ska ha klaptræjer på. Vends.
![]() | ![]() |
Sidens top |