klappe·skovl
klappe·træer| klappe·skovl | klappe·træer |
subst.
[< klappe 5.4; spor. i MØJy, SVJy og SønJy; syn.: banke·træ 1]
= fladt træstykke til (efter vask) at banke hør´ og uldtøj med. Uldtøjet blev i våd tilstand lagt på en flad sten i haven eller gården og dér godt klappet med et klappetræ, et stykke fjæl af omtrent en alens længde ¨ hvis ene halvdel var skåret så smalt til, at det gav et passende håndtag. ThPeters.Rømø.154.
| klappe·skovl | klappe·træer |
| Sidens top | |