klappe·jern
Çklapper| klappe·jern | Çklapper |
Se også Ìklap (subst.), klap·hingst (subst.), klap·hingst (subst.), Çklapper (subst.)
subst. _ (´er K 6.2:) klapèr/kla§pèr/Áklapè (jf. K 1.4). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´(r)è (jf. K 6.4).
[< Çklappe 2.3; spredt afhjemlet]
= rigsm. (under jagt). Klappere ¨ driver Vildtet frem til Skytterne. Navnet hidrører fra, at de har to Træstykker, som de klapper mod hinanden for at skræmme Vildtet. MØJy.
| klappe·jern | Çklapper |
| Sidens top | |