klap·grime
klap·horn| klap·grime | klap·horn |
subst. _ med sideformerne klap·hest (spredt afhjemlet, kun dominerende i Vends), klapper (dominerende på Mors, spor. i øvrige Nordjy og i Midtjy).
[1.sms.led < tysk Klopp´ (se nærmere ODS.); alm. (som veterinær betegnelse) i yngre dialekt; syn.: halv·karl, halv·tig, halv·skåret (hest), halv·vrinsker, ur·hingst x, vrennik x, jf. Ord&Sag.2000.22]
= hanhest, hos hvilken kun den ene testikel er nedsunket (og umiddelbart kan fjernes ved kastrering), medens den anden testikel stadig ligger i bughulen; dyret er ikke avledygtigt, men udviser heller ikke ro og arbejdsstyrke som et helkastreret (jf. hest 3). Mislykkedes en kastraktion, så det kun var den ene sten, dyrlægen kunne få fat i, så var det rigtig skidt. For så blev plagen (dvs. unghesten) til en klaphingst ¨ Den kunne ikke løbe lige og blev tidlig træt i markarbejdet ¨ En karl ville nødig køre med en klapper. ØH.1998.57. Dyrlægerne i Randers ¨ averterer, at de kastrerer klaphingste med garanti. Ommers. kåm ¡nowe ham fè ¡næ¿è, så ¡vrinskèt han _ fè ¡di vil ¡ha, te han ªwa en ¡klapªhæjst _ å vil bå·de ¡bi· å ¡slo¿ = kom nogen ham (dvs. hesten Messingjens) for nær, så vrinskede han og ville både bide og slå _ for de ville have til (dvs. mente), at han var en klaphest. HaugstrJens.M.2 (efter Blich.EB.37, men her benyttes synonymet halv·tig).
| klap·grime | klap·horn |
| Sidens top | |