klap·kage
klapning| klap·kage | klapning |
subst. _ kun i plur.
[jf. Çklappe 3.5]
Så sent som i det 19. århundredes sidste årtier fremstillede man på enkelte Rømø´gårde en art gødningsbriketter, der kaldtes "Klapkassen" ¨ Når man ¨ mugede i stalden, skulle man sørge for, at strøelse og andre fremmede ting blev fjernet, så kun den rene gødning blev tilbage. Denne gødning kørtes ud til en lille bakke nær gården ¨ karlene læssede gødningen af i småbunker, som pigerne derefter klappede flade med en »møgskovl. Når "æ klapkassen" var tørret på den ene side, blev de vendt med "æ kassenrive" for at tørres på den anden. Derefter blev de »"stuget", d.v.s sat sammen på kant to og to, og siden stablet i godt en halv meter høje, hule "kassenstakke". *Budst.1954´55.42f.
| klap·kage | klapning |
| Sidens top | |