klantiklantring

klantre

verb. _ klåñtèr _ bøjning: u.end. (K 6.3).

= gå på en klodset måde. go aa klaanjtjr (= gå og klantre), siges om en Person, der støder alle Steder imod med Fødderne, eller er ved at falde over sine egne Ben, fordi han ¨ f.Eks. har et Par store, tunge Træsko paa eller et Par store Vandstøvler. *Vends (Lars.Ordb.115).

klantiklantring
Sidens top