kla¡hvet

Çklak

Se også Çklak (subst.)

Ìklak

subst. _ klak _ genus: fk. el. stof´neutr. _ plur.: kla§k HindH.

 Næste betydning

1) = lavt, sumpet sted i marskeng, fuldt af tuer og knolde [muligvis opr. samme ord som klaks (= klump, klat), sideform til Çklak; spor. i ældre kilder fra Hards´SV] kla§k = lave Steder i en Eng, som om Vinteren staar under Vand. Her har Græsset altid en mørkere Farve. HindH (JKamp.Opt.). Klakken er ikke god i Aar, dvs. de sumpige Steder ere ikke gode med Græs. UlfborgH (Windelin.1807).

 Forrige betydning

2) = (planten) krybehvene; jf. JLange.ODP.I.43 [overført < betydning 1, jf. SprKult.XXVIII.95; spor. i ældre kilder fra Hards´SV, desuden én kilde fra SØJy] Græsset, som gror¨ i Marskengene ¨ kaldes ¨ Dofgræs (jf. Ìdob slutn.) eller Klak. HindH (Røjkjær.Opt.).

kla¡hvet	Çklak
Sidens top