Ìklak

klakke

Se også Ìklak (subst.)

Çklak

subst. _ med sideformen klaks. _ klak(s) _ genus: fk.

[< nedertysk klack(s), opr. et lydord (brugt om, at noget falder ned); spor. i SønJy´Ø]

= plet; blækklat. _ (også, overført:) klaks = bagatel. *Sundeved (VarnæsBirk.1990.60). \ (hertil:) klak·papir, klaks·papir = trækpapir (til opsugning af blæk) [spor. i SønJy´Ø og SØJy´S] _ klaks·brev = d.s. [< Ìbrev 4] *HostrupD.II.2.96.

Ìklak	klakke
Sidens top