klageligÌklak

kla¡hvet

adj. _ med sideformerne kla¡hvettes, kla¡vik, kla¡vikkes. _ 1.stavelse: kla´ alm.; også *kle´, *klå´ spor. i Thy´S; *kli´ MØJy (HBrøchner.ca.1810). _ 2.stavelse: ´¡hwet, ´¡hwæt alm. (spredt vsa. ´¡hwit, ´¡wit, ´¡wet, ´¡wæt); også ´¡hwetès spor. i Thy´S og på Mors; også ´¡wik, ´¡wikès Mors´N.

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med vedder x]

 Næste betydning

1) = kvik, rask, rørig, kæk (mest om barn el. ungt menneske) [Thy, Han, spor. på Mors, desuden nedennævnte kilde fra MØJy; se kort]

Tæt afhjemlet

hanj æ enn klahvett Kaael (= han er en klahvet karl), dvs. hurtig i Opfattelse, Tanke, Arbejde osv. Han. Barnet er "klivit i dag" ¨ munter og væver. MØJy (HBrøchner.ca.1810). \ (også) = restitueret, rask igen [spredt i Thy (±S) og på Mors; syn.: hvællig 1, kanter, kantes, kræng x] hun ¡hå¿r iñ¡da wæt ¡nø¿©, mæn ¡no æ hun hi¶èl kla¡wik ijæn = hun har rigtignok været sløj (jf. nøg x), men nu er hun hel kvik igen. MorsNH. Han æ saa skranten, æ et rigtig "klahvet" = han skranter, er ikke rigtig rask. HassingH.

 Forrige betydning

2) = lystig, kåd, overgiven [spredt på Mors, spor. i Thy og Han, desuden $Jelling] Schade.ca.1820. A wa hil klahwit, saa stur war a i ær, da a sku hjæm mæ di manne Pænng = jeg var helt overgiven; så vigtig var jeg over det, da jeg skulle hjem med de mange penge (jeg havde tjent som hyrdedreng). AarbMors.1926.116.

klageligÌklak
Sidens top