Èklage
kla¡hvet| Èklage | kla¡hvet |
adj. _ kla·wlè $NSamsø; klawlè $Hundslund; *kla·wlèt VoerH (MØJy).
[< Èklage 1; kun anførte kilder]
= klagende. dÉ ly·è så kla·wlèt, nÉ¿è hun snakè = det lyder så klagende, når hun snakker. VoerH (F.). \ også kaldt: klage·vorn. *$NSamsø. *Skyum.Mors.II.82.
| Èklage | kla¡hvet |
| Sidens top | |