Çkladre
kladre·benet| Çkladre | kladre·benet |
Se også Ìkladre (verb.), Çkladre (verb.)
verb. _ klarè, klar· alm. (i TonalOmr vel med acc.2, jf. K 1.9); også kla·è (med evt. tonal acc.2) spredt i SønJy´Ø og ´SV. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< nedertysk klarren (sideform til klattern, jf. Mensing.Wb.III.142), beslægtet med klatre; SønJy (nord for rigsgrænsen, ± NV, ±MV, og kun spor. på Als), spor. i SVJy´S og SønJy´S (syd for rigsgrænsen); se kort; syn.: klatre, klavre, klyve 1, kravle]
 |  Tæt afhjemlet |
= klatre. ¡Se ¡no te ¡di Ka¡nalichèr! ¡No æ di ¡ve å klar ¡op o è ¡Tach o è ¡Svin·sti = Se nu til disse Slubberter (Drenge) (jf. ka¡nalje 1). Nu er de ifærd med at klatre op på Taget på Svinestien. HostrupD.II.2.83.
| Çkladre | kladre·benet |
| Sidens top | |